Så oprandte dagen, hvor jeg officielt blev maritim...Har købt en jolle af finsk herkomst og da vejret var til det, var det jo krystalklart at der skulle sejles...så på med noget varmt tøj (og meget af det) og ud på fjorden. Lige et smut forbi en bette bugt ved siden af lufthavnen, hvor der lå en udtjent fiskekutter og ventede på at vandstanden i lasten stiger og den kan få fred i det stille blå. Der kom naturligvis også et spektakulært luftfartøj forbi...

Så drog vi afsted videre ud...med nescafé og Bastognekager...og fandt et fint lille fjeld af is, der skulle nydes lidt...

        

På vej hjem lagde jeg mærke til, at der var noget halvagressivt mågetumult ovre ved en skosse, der lå lå der og lå...vi sejlede nærmere og lagde så, at den vist var lidt rødere end is normalt er. Det var såmænd resterne af en bette sæl, der lå der...og så var vi vidner til mågeversionen af Lady og Vagabondens spaghettiscene. Pudsigt nok var der ikke noget mandolinmusik...det ville da nu også have været spast hva...

 

Det sidste her er et lille filmklip fra hjemturen...