5. Februar 2012

Sikke meget hjemmesiden her bliver brugt til hva..;-)Nå..der er sket meget..bla. er der lavet en ny version af VFR bagsiden til EKRK. Den ligger over til venstre under “Aviation Hot Stuff”

 

6.  Juli 2009

Så blev vi en familie. Linus kom til verden forrige onsdag, 15 dage  for tidligt. Han var dog bagt færdig og vejede lige præcist 3520 gram og kunne mønstre 51 cm. i strakt længde. Vi lærer ham  bedre og bedre at kende og processen er vitterligt smuk.

 

6. Marts 2009

Så er Das Logbuch Mk. III på gader og stræder. Der er ingen ændringer i selve logbogen, så derfor kan du roligt copy/paste dine data over i den nye...men lav lige en back-up af dine ting først.

 

20. Januar 2009

Hej igen...jeg har som den vagtsomme læser vil vide, ikke skrevet en døjt det sidste år. Der er jo sket en HEL DEL siden, men Facebook har overtaget førstepladsen som informationsmotorvej, jeg er i Grønland, hvilket jo gør mit engagement i flyvningen i Danmark en kende sværere at holde ved lige. Livet er stadigt rigtigt rigtigt skønt, solen er kommet tilbage i sidste uge og jeg har set de første spæde solstrejf på Arveprinsen og på Disko...det tegner fint. Solen er jo ikke synlig herfra byen i godt og vel en måned på hver siden af julen, så det tætteste vi kommer på dagslys er; tusmørke. Fruen i huset har anskaffet en lyslampe, der har været i brug! Bum bummelum. Das Logbuch Mk.III kommer snart på gaden, med et lille nyt tiltag, der samler timer sammen pr. måned..så har man da det at lege med. Stay tuned for more...

 

27. Januar 2008

Jeps, der er sket præcist INGENTING her på Mike-Mike her de sidste 3 måneder. Og hvorfor så ikke det Mads???!!!..Det ultimative svar er: Fordi! Livet er vendt op og ned...har mødt HENDE...holdt jul, holdt nytår, holdt fri, holdt hende i hånden, holdt "op, hvor er hun dejlig", holdt om og ikke mindst...været ude og flyve! Rundede forleden min time nummer 500 på den fire-kværnede, 1000 Timer IFR, og snart så smasker vi rundt med 2000 timer. Det betyder jo absolut INGENTING, men old habits die hard og når det nu har været så VIGTIGT i SÅ mange år at skrabe timer sammen...tjaah...så er det jo vel også på sin plads at fortsætte med at tælle.

Sidder her på denne søndag, har måske vundet i lotto, har ondt i halsen. Drikker te med honning og det er minus 174448924234245 grader Kelvin udenfor. Så dagen i dag vil i al sin enkelthed bestå af ingenting, kun afbrudt af pauser. ER en glad glad glad mand og savner hende så eftertrykkeligt! men nu er der kun 12 dage til jeg ser hende igen.

Jeg har lagt Das Logbuch Mk.II ind på siden igen. Har redigeret i den, så den er fuldt funktionel. Hvis du har den gamle version, så kopier bare dine data ind i den nye...og så vil den selv finde ud af resten!...problemer med det?!...ring, skriv, røgsignalér mig og så skal jeg nok give en hjælpende hånd. Desuden er helikoterfilmen "Extreme Lift Device" kommet ind igen. Den findes under "Strange Things From An Ever Stranger World".

 

27. Oktober 2007

Tjaah..så nærmer sig tiden..få besked i morgen om der er plads til kroppen på Airbussen på mandag. Hygge...og så er Martin blevet far igen...;-)

iiih....ach das liebe.

 

25. Oktober 2007

Sidder her efter endnu en standby dag...Har ikke lavet dagens gode gerning...endnu. Den skal finde sted lige om lidt...vil ud og skovle sne og se om jeg kan få vasket lidt mere tøj. Opdateret med billeder film fra kysthopper-turen fra igår med filmede approaches fra Manitsoq, Sisimiut, Aasiaat og en laaaang finale til 07 her i Ilulissat....bemærk lige isfjorden til højre...nyyydeligt og godt skuldret rent ismæssigt...Kommer til Danmark i næste uge...håber på at det bliver mandag..men ved det ikke helt endnu...er på samme nummer som altid;-)

Tjullahop og tjullahey..

 

14. Oktober 2007

Opdateret med lidt billedværk i den øverste barre, nye billeder og billeder fra en tur nordover her igår...skal også afsted i morgen...det gør jo absolut ingenting...Aasiaat, Søndrestrøm og sammevej tilbaws. Das Logbuch er nu sendt afsted til et par kloge hoveder, der forhåbentligt har de svar jeg mangler. Nu vil jeg kigge lidt på noget antenne, der ikke virker og brygge mig en tjop tjaffe...hov forresten...kommer snart til Danmark...og har købt halvpart i en tysk vidunder af et automobil. Toll...muss mann sagen....heps.

 

11. Oktober 2007

Jepsen...endnu en standby dag er ved at være ovre...blev ikke kaldt så en bonusfridag er tikket ind på kontoen.

Opdateret...eller..opgraderet henvisningerne til siderne i venstre side med billeder...wauw wauw..sikke vi kan. Skal flyve Kangerlussuaq, Nuuk, Kangerlussuaq, Nuuk, Kangerlussuaq og Ilulissat i morgen früh...iiiiikkkke decideret dårligt hva...Har snakket med Rolf idag...og det var bare dejligt...og hov, så er det sørgelige sket...se linket hér...synd for den bette fiiiine maskine. Hvilket i øvrigt minder mig om at jeg jo lige skal huske at fortælle at jeg barsler med en film om hvordan det var flyve den lille sveske...min Windows Moviemaker har desværre besluttet sig for at stille sig på tværs...gamle skrammel.

 

10. Oktober 2007

Endnu engang sidder jeg i den sagnopspunde badekåbe...klokken har lige nu rundet kl.08:00, og jeg har fri idag...tiden går med hastige skridt og det gode ved det er, at den bliver fyldt ud med noget godt. Sneen er her stadigvæk og der er kommet mere af den. Det man jo kan bruge sne til er bl.a. at køre hundeslæde på den...OG DET HAR JEG GJORT;-) Var ude med en fantastisk kusk her i sidste uge i det klareste vejr man kan forestille sig. Det skal man klart gøre noget mere i. Hjemmet er ved at være på plads, stuen har det godt med en decideret rumopdeling af denne...så der er både spisebord og sofaarrangement..lidt noget andet end hvad man er vant til. Sad og kiggede billeder forleden og faldt over billeder fra tiden i Aarhus på P.P. Ørumsgade 44 med mine 14,75 m2 og ting & sager stablet i etager. Tjaah...der er skred i tingene og det er jo godt;-) Vi havde firmaturnering i søndags i den ædle kampsport Badminton, og HUE og jeg valgte at vinde B-rækken...skulle have spillet 4 kampe, men 2 hold dukkede ikke op, så vi kunne efter vores første kamp konstatere at vi på daværende tidspunkt havde vundet 300% af vores spillede kampe...hvilket vi blev enige om var en ret god statistik. Hvilket det jo bestemt også er da...Jeg har rundet mine 300 timer på raketten og den kommer (naturligvis!!) mere og mere ind under huden. Dagen idag skal vist revolvere omkring en del praktiske gøremål...såsom at lave de indledede øvelser på gulv, til at få jollen op af vandet. Skal ud og skaffe nogle paller og finde lidt pressenning til den stolte skude og så have snakket med transportfirmaet om de ikke havde lyst til at hive den op af suppen og fragte den herop. Det bliver nok ikke til noget idag, men vandet er heller ikke stift endnu (sådan for alvor), så den bliver nok ikke skruet ned her indenfor nogen nær fremtid. På opdateringsfronten er der ikke det helt store at berette. Har taget lidt flere billeder og filmklip, der kommer ind når tid er...Hyg Jer allesammen maksimalt og nyd efteråret...

 

22. September 2007

Så kom sneen....den har taget et halvforkølet tilløb her de sidste par dage, men i nat kom den og det ligger hvidt derude. Pudsigt som kroppen reagerer på det hvide...den ved at luften vil smage klarere, solen vil synes skarpere og kinderne vil blive rødere. Jeg var oppe her klokken lidt i syv og sidder her i badekåbe og drikker udsøgt nescafé med mælk og jeg kan høre vinden nive lidt i huset og pustene smyge sig om hjørnerne...og det sner stadigvæk.

Jeg skal en tur til Qaarsut og Upernavik her omkring middag og skal lige have kigget på lidt operationelle ting & sager. Breaking Action numrene kommer formodentligt i en lind strøm fra nu af og til vi klapper sommeren ind engang i juni...

Så...vil lægge billeder ind fra imorges med udsigten fra terrassedørkarmen udover byen...og den hvide hvide sne.

 

9. September 2007

Lidt opdatering på Billed-fronten og ellers ikke det helt store. Mine ting er måske kommet herop....der kom skiw i går og der er en reel chance for at containeren med grejerne er med. Spændende. Har brugt det meste af dagen på at lave absolut ingenting. Og regner med at fortsætte med det indtil jeg skal i seng her om lidt. Solnedgangen har været formidabelt smuk...så den har jeg stået og nydt lidt. Skal flyve imorgen. GL531 og en fragter bagefter. Nogengange bliver jeg helt misundelig på mig selv...og hvis det er en grim ting...so be it;-)

 

7. September 2007

Dagen igår skete det så...En samling religiøse overlords kom til byen...og der er åbenbart blevet bedt om bedre vejr. Ihvertfald kom solen til byen her i eftermiddags...og vi var ude og sejle i det. "...hvad var du ude og tøffe rundt i Mads?"...tjooh...ikke noget specielt...Andet end verdens hidtil gladeste jolle...und es gehört zu mir. Jeps, vi har taget skridet og splejset enderne på livets 3-slåede manillatovværk med sisalkordel og er nu vendt tilbage til det våde element som jollebesider. Tøsen er ikke døbt endnu...men det kommer. Se videoen her (nederst på siden). I morgen er der atter en dag med luft under vingerne...kysthopperen til Nuuk og tilbaws igen. Fri søndag..og hvis vejret holder, ja...så skal der gives gas ude på den blå terrasse.

 

29. August 2007
Hmmm...skyerne trækker sig sammen over det flyvske. Kabinen har sat sig ned og vil snakke med ledelsen, så det har resulteret i 2 standbydage, som er blevet brugt på lidt hjemmeside fiksfakserier, internet-revival og god Amarone. Jeg er som sagt igang med siden hér, og den driller lidt til tider, så layoutet holder ikke heeeelt endnu.Bær over med mig. Snart kommer der opdaterede pintoboard-bagsider, så hold your horses med laminatoren;-). møjn møjn
 

27. August 2007

Smaskede ben og en hofte, der hører til et HELT andet sted end på min krop. De tog one-for-the-team i lørdags under kampen mellem GLV og os. Vi vandt ikke, til gengæld tabte vi 9-5 i et arvefjende opgør af rang. Der var næseblod, skrammer på kinden og lægmuskler, der var på vej op i haserne. De grimme karle fra Lufthavnsvæsenet vandt også de to sidste år, så de fik lov til at beholde pokalen...det er ikke sket før, så hovederne hos heltene fra Air Greenland hang en kende...men ikke noget 3.-7. halvleg på Murphy´s ikke fik bugt med. Har standby frem til klokken 11 og vil ned og hente min topmadras og købe et fjernsyn. Internettet vil - hvis Gud og Tele vil - tage sit indtog her på adressen idag...tror ikke rigtigt på det faktisk. Jeg kan mærke at jeg er ved at finde noget, der minder om en rytme her på stedet. MEGET rart rent mentalt at blive opmærksom på det kan jeg afsløre. Jeg har været så brandheldig at få lov til at låne en jolle af den gode Jon og har været ude i den en enkelt gang sammen med Mads Peter, der er en af smedene på Dashen...rigtig guttermand...

 

23. August 2007
Hjemmet er ved at ligne noget, der ligner noget liiige bortset fra at der intet er af møblement;-)

9. August 2007
Så poder...så er der tid til endnu en beretning fra Elisabeth Thomsensvej i Ilulissat...Jeg er her til aften kommet tilbage til domicilet efter 5 SÅ absolut helt igennem smækhamrende skønne dage. Jeg susede til Danmark i fredags efter en hoppesæde tur fra JAV til SFJ med EDD og AKE...den ser sjov ud fra midten sådan en Dash kan jeg afsløre...Til SFJ og fik med sindsyg stor hjælp fra "jeg sparker mås" crew i Kangerlusuaq trafik entry i Airbussen, hvilet betød at jeg arriverede 2 timer tidligere i Kbh end ventet. 6 timer fra jeg steg på Dashen i Ilulissat til jeg stod på Asminderødgade...det er sørendansme i orden!!! Fik besøg af den Limpinden og sad og hyggede med ham og søs til lidt over tolv efter at jeg var blevet halvvejs jordet over at jeg ærligt havde tænkt tanken om at troppe op til bryllup i cowboybukser..."...helt ærligt mand" tænkte jeg "...de er med svaj...det bli´r et hit...". Meeeen...mine manerer fik det bedste af mig og efter at være blevet hentet at LAK, og have lånt hendes bil til 4000 Roskilde Centrum og have spænderet en grum skilling på en sort habit med dertilhørende skjorte, var jeg klar til at drible nordenfjords. Mødte de dejlige drenge KEK, COB og LAS, der var på vej til Holland i to fly...Hvor er det dog lækkert at de VÆLGER at bruge flyvningen til noget!!! Jeg lejede en bette Piper ved centerpubben og susede afsted lidt over 10 og havde mentalt følgeskab af AST og Richard, der var waaaaaaaaay behind i OY-TEA.Verdens sejeste Warming hentede os i Aalborg Lufthavn efter at jeg mente, at det var på sin plads på det pågældende tidspunkt at lave min SÅ ABSOLUT dårligste landing i umindelige tider....(Hvis du læser det her MAU, så tæller landingen i Sisimiut IKKE!!...du var trods alt skipper!) Well...efter sublim afhentning var det forbi Warming og Sofie til en kop kaffe og en skjortestrygning og så ellers afsted til Kirkelig Vielse. Alt gik fint!!, liige bortset fra at ingen af os på række 16 kunne høre PET sige "JA"...meeeen fortvivl ikke...hverken præsten eller Thedas ansigtsudtryk gav indikation af at der var noget galt...Det er nok PETs basleje, der ikke kunne nå ned på de fine rækker (...Det skal lige siges, at det har noget med lydbølgers udbredelse at gøre...teorien har vi papir på at vi kan....) Efter vielsen; hjem på matriklen til en sandwich og en slurk champagne og sindsygt godt selskab...dernæst tilbage til Warming og Sofie til en hurtig "refresher" og så til Fest med sabelafkorkning, dans, taler, fællessang, hyggemusik, fin skotsk wjisky, kysning af bruden, træde-på-brudens-kjole-så-den-gik-op dansant, snakke med alskens gode folk og så på køjen derefter. Op en gang over middag..ud til lufthavnen...ind i JEB og allez til Frisenvænge. UD af Aalborg VFR med en fint fint venstredrej ud...ned til Randers, videre til Aarhus, ned over Lillebæltsbroerne, lowlevel langs Assens, ned til Faaborg og rundt over forældrenes hus og afsted mod Frisenvænge, hvor jeg havde meldt min ankomst. En hurtig forbiflyvning for at se hvordan termikken havde det....den havde det fint...og rundt til en fin venstrerunde og landing på den østlige bane. Fik sagt dejligt hej til Birgitte, Henrik og Ib, blev hentet af far og blev trakteret med steaks i haven og bare tæer i græsset. Sov i Lysthuset og op ved 9-tiden mandag. Afsted mod Taasinge det gik, for at få lidt højoktan på Cadet´en og en dejlig snak med Martin Liisberg og mødte en imponerende franskmand, der havde solgt alt og var på vej på en 3-års jordomrejse i sin ultralight med 100 heste...han skal nok komme omkring da...har sagt, at hvis han nogensinde kommer forbi Det Høje Nord, så skal han sgutte mangle noget chez Bork. Jeg fik at vide at Tinna Mejer sad på Ærø...og da flyvningen efter klokken et blev aflyst og jeg havde raketten til klokken fem, besluttede jeg mig for at tage derover. Fiiiiine tur...og det var dejligt at se hende igen. Tilbage mod ekrk...aflevere flyveren og se en bunke folk igen!!, forbi Air Danica og sige hej til Kresten og Stig....hjem igen og spiste burger med Anders, hvorefter vi gik på Esromkroen, raflede og hyggede. Line kom lidt over 21....og vi fortsatte hyggen...ud næste morgen, og med Airbussen til SFJ...troede jeg!!!! Laaaang og god historie...den må komme en anden gang...men det korte og det lange er, at jeg kom til Nuuk via Narsarsuaq og en kop kaffe med Junior, snak med Granpa Olsson, et meget nostalgisk øjeblik og et godt helicrew ved 18-tiden og var på brandkursus igår (deri øvrigt blev filmet fra bag hegnet af Nuuk TV...) og sidder lige pt. og drømmer mig tilbage til sidste års Skanderborg Festivitas med John, Bob, Johs, Falcken og...BECK da han spillde "Lost Cause" i silende regn. For dem, der var der...må det have været den smukkeste oplevelse det år..for mig var det ihvertfald. Ingen tvivl om det!!! Ingen tvivl overhovedet...at stå der i militærplastik poncho, og høre en totalt ukendt sang, der så balstyrisk blæser benene væk under én og stadig er så rørstrømsk, melankolsk, bevægende, fattet og samtidig så forjættende rigtig for en lyttende sjæl. Kan det blive smukkere...jeg har svært ved at tro det. Nu vil jeg på køjen...har standby i morgen og et rendez-vous med Qaanaaq på lørdag.

21. Juli 2007
Så har jeg kysset farvel til Nuuk og S-6 på solbakken efter halvanden måned dér. Er LIGE kommet til Ilulissat, hvor mit liv nu for alvor begynder i det grønlandske...Har lige fundet en internet forbindelse...aner ikke, hvor den kommer fra...men sådan er det jo;-)
Har fri i morgen og skal måske på valsen i aften...eller hvad det hedder...nu vil jeg have opdateret ALT hvad der ikke er op to date og ud og smage på Laproaighen ude på terrassen..tjullahop, hvor det går.

17. juli 2007
Ikke ret meget at berette end: CAS er udchecket på 767´eren...fantastisk. Han er jo en knag! Blev ikke klippet forleden, så det må være dagens projekt...uha det er hårdt

 

12. Juli 2007

Vel hjemkommen fra det store Ilulissat og et par gode dage deroppe, er jeg tilbaws i Nuuk. Er ved at have rundet de 100 timer på Den 4-stjernede gavstrik, og i og med at jeg er line-released, er der nu lidt mere luft mellem arbejdsdagede og jeg får sovet mere og mere:-) Havde en dejlig aften oppe ved TEG i Ilulistan og en "hvor kom den fra" dag igår. Sad og drak en kop kaffe ude på terassen igår over middag, da DAL kom op, så dukkede Christian op, Ib og Anita kom forbi og BIS og junior dukkede op fra nabovakanten og det endte med grill, gode gode historier om dette og hint og vi røg på køjen lidt over ti. Har købt Jul På Vesterbro på Dee-Fau-Dee og har spænderet et par timer her til formiddag med Arne, Kefir og resten af slænget. Planen for den videre fremtid er kommet og jeg stikker nordover til Ilulissat her om en 9-dages penge, så nu skal jeg til at finde lidt sengeleje, kabys-utensiler, og have snakket med Tele om oprettelse af noget fastnet og internet. Comes time comes road...M.h.t. billeder og deslige herfa, har skaberkraften ikke været gevaldigt over mig, men når fridagene og ånden kommer over mig, så tager vi den derfra. Ik´da...nu vil jeg ned og finde en frisør...og til kaffemik hos Christan, Pitsi og Aviaya her i eftermiddag. Møjn da.  

 

5. Juli 2007

...Tjullahopsasa...det er næsten for meget af det gode heroppe. Vejret igår var HELT perfekt...var på lufthavnen og fik ordnet lidt småting i arbejdsøjemed, der blev givet kage og humøret var i top 5-form. En meget meget dygtig pilot blev released på Dashen igår og to andre ligeledes fødte flyvere kom tilbage fra det store udland, med et midlertidigt dansk certifikat og er i skrivende stund på vej ud i det grønlandske lufthav på deres første line-trainingstur. Stort tillykke til dem. Vi kom hjem til Solbakken, hvor vi residerer og skulle have en øl i solen...så kom Urs - en schweizisk helikopterpilot - forbi og vi snakkede og nød solen på verandaen til lidt i otte, hvorefter jeg strøg op på Barista og fik mig en kop kaffe og en sandwich og lige fik checket mail og lidt...og bestilte "Jul På Vesterbro"...denne gang i DVD udgave;-)

 

4. juli 2007

Hej igen...nu har der ikke været en opdatering i lange stunder...det har noget at gøre med at jeg ikke har noget net her, hvor jeg residerer. Øv bøv, men sådan er det jo...og verden går jo ikke under af den grund;-)

Er du vimsen nogle uger..Vi kom hjem fra Canada om mandagen...havde delvist fri tirsdag, og onsdagen var der hvor vi skulle have vores 6 starter og landinger. Det foregik om aftenen, da vejret hele dagen var noget hø....så standby ude i lufthavnen til vejret klarede op og så afsted. Jeg var sat på første line-tur om torsdagen, så jeg blev prioriteret og havde derfor første (og eneste) denne skønne aften. Og hvordan var det så Mads?....enquiring minds want to know. Det var for wacked! Det er sjovt som ens hjene slår bak og går tilbage til bundniveauet når den bliver information overloadet;-) Landingerne gik fint...og jeg fik "the get go" til flyvning næste morgen. Det var en af de korte af slagsen. Fra Nuuk til Kangerlussuaq og tilbaws igen. Ca. en time hver vej i fantastisk vejr og med en dejlig besætning. Siden da er det gået slaw i slaw med flyvning en masse...Det, der slår mig heroppe er en skidegod stemning! Det er SÅ befriende at høre andre rose hinanden, hvor er det da en lise for sjælen og det tyder på noget fantastisk godt. Linetrainingen går som den skal...har ikke fået sønderlemmende kritik...men har stadig en tendens til at flare/ rounde out en tøddel for højt. Det er fandenfisme underligt at skulle vende sig til at lande en maskine på en anden måde efter 2593 landinger på "konventionel" vis;-), så det tager jeg ikke så tungt...DET skal nok komme! Sagen er den, at Dashen jo har 4-store kværne, der genererer fremrift når der er power på, MEN også generer en FORBANDET masse modstand, når der IKKE er kul i fyret. Så når man skal lande skal man for ALT i verden ikke trække poweren ud af den, da den i det øjeblik bliver til 20 tons koncentreret drag, men en frygtelig aversion for flyvning...;-) Turene indtil videre er et skønt samsurium af korte (nogle meget korte) ben og laaaaaaaaange ben. Pt. har jeg rundet de 70 timer og 65 landinger...såååå det er lige ved at det er en 1:1 faktor rent time/landings mæsigt. Der har været nogle enormt smukke øjeblikke..og skal man hive ét op af posen..må det være den første tur til Narsarsuaq! Vejret var krystalklart og jeg fløj med en fænomenal skipper,  der har MEGET at byde på. Jeg var flying pilot derned og vi bliver budt velkomme på radioen af Peter Olsson, der synger "I just called to say i love you"...vi laver en visuel til 07 (jeg overskød finalen finalen en smule i bar begejstring) og taxier ind. "Prøv lige at se der" sagde skipper...og oppe på gangen rundt om tårnet stod der 4 gutter med et banner: "Tally Ho Mur. Der er magi i luften". Hvor var det bare SÅ smukt. Det var Søren Jr, René, Junior og Peter. Jeg rømmede mig med blanke øjne. Det var virkeligt virkeligt et stort øjeblik i mit liv! De trakterede med Faxe Kondi i champagneglas og kransekage;- ) kan man som menneske ønske sig mere...tror det næppe.

Dagene er gået meget stærkt..og de sparsomme fridage er gået med ture ned til vandet med kaffe i termoflasken og spejde efter hvaler ude i fjorden. Godt nok på afstand, meeen de var der. Dagen imorgen står på standby fra 7-10 og derefter (hvis jeg ikke bliver kaldt) så med rutebåden til Kapisillit (kappi-si-slit), der er en bygd inde i fjorden og hente Christian, der har været vildmand derinde siden igår. En tur på 4 timer hver vej..og uanset hvordan vejret bliver, bliver det fint. Det er unægeligt svært at bevare psimismen i øjeblikket...og det bliver ikke bedre af, at jeg lærer flyveren bedre og bedre at kende. Om den vil kendes ved mig skal jeg lade være usagt;-)

 

11. juni 2007

Ja sgu!!!!!!! Skilltest i lørdags...bestået. Iikke noget med nogen dikkedarer. Det er tidligt tidligt mandag morgen og vi skal med en taxa om en halv time..lander i Nuuk om 13 timer og sover sikkert om 13½. Har fri i morgen og skal lave landinger på onsdag. Jeg HAR sendt en jubel sms ud i lørdags, men det lader til at ikke alle har fået den..dumt at jeg ikke ved hvem der har modtaget den;-) Hygge hygge...

 

6. juni 2007

Fokus har ikke været på opdatering af hjemmesiden, da der har været lidt at se til på den seriøse & uddannelsesmæssige front. Vi skriver onsdag og på lørdag skriver vi lørdag...Vi er ved at være ved vejs ende simulator-wise og jeg har sidste regulære træningspas i dag og finalcheck i morgen. Vi er rykket fra undervisning af FlightSafety til undervisning af Ingmar og Sullivan og det er sindsygt fedt!! at (prøve) få skabt orden i en verden af procedurer, callouts og den generelle forskel mellem decideret singlepilotflyvning som på King Air´en og det multipilotkonceptet. På den turistmæssige side er der sket absolut nada, zip, zilch og absolut ingenting siden sidst...og det er der jo en (eller flere) ganske gode grunde til!...nu vil jeg tilbaws til bøgerne og finde ud af hvad jeg ikke kan....

 

26. maj 2007

...sikke da en dag...startede faktisk igår, med en FA/E-18, der strøg forbi vinduet...og de af Jer, der kender sådan en krabat, ved nok hvad dét er for´n  en...der har været flyshow på den plads, vi bor i nærheden af....et-eller-andet-View...og der har været en lind strøm af Beavers på amphifloats, og andet småtteras, en Q-400 og den fiiiine grå F-18. selvfølgelig havde Thomas og jeg pas mellem 12  og 18, hvor showet foregik, så minus kukkeluren på aerodyner til os...meeen hvad...det er ok. Vi fløj pas 4 idag. Det var en OK & godkendt - men så heller ikke mere-synes jeg selv (i forhold til igår, hvor vi begge lynede!!!) - indsats for egen part. Vi har de sidste par dage haft 14 timer fra debriefingen slutter til næste pas starter til at læse og til at sove...og det kan deres udsendte medarbejder sandt at sige da godt mærke. Jeg var lidt bagud med nogle memory-items (Ting man skal kunne huske - red) på noget hydraulik-fejl mv...meeeeen vi er her for at lære...og jeg lærte idag, at det skal man ikke være bagud med! Sådan er det. Ellers er jeg blevet en stor dreng på det sidste...har været ude og købe tøj!!!!! (3 par  kowbøjderbukser, 4 T-skjorter, en kortærmet skjorte, der passer til de 4 T, en kasket og et par suverænt superseje skønne sjældne, sprøde par Serengeti solbriller og et par klipklapper) Det sker sjældent, og tak til Far, der har sponseret mine beklædningsgenstande de sidste 7-8 år;-)

Så i morgen, står den på en masse fejl og mangler (læs: failures) på det elektriske system...så ind og læs om : 24 VDC, 28 VDC, 26 VAC og noget andet vildt. Humøret er i top 5 form...Kim Larsen har spillet i Faaborg i aftes og det var vist sejt for publikum og Mikaels kæreste er kommet herover og hun virker sød & rar...og det er jo dejligt...da!:-)

dagens sang: "Standing In The Way Of Control"  af  The Gossip....sangen for i morgen..."Off The Hook" af C.S.S. Cansei De Ser Sexy....grrrrauuw..bør forefindes på alle strandcaféer...

 

24. maj 2007

I disse Cannes-tider...STOR tak til Peter Rasmussen for linket!!!

Skal i simmen her klokken 20:30..det bliver en lang lang aften, men vi klager ikke nikke nej....

 

18. maj 2007

Davs igen. Så er det tekniske overstået med eksamen igår. Alle 7 på holdet bestod med citat "flying colors"...så det var jo slet slet ikke skidt! Dagen dag er skemafri for Thomas og jeg, der er på hold sammen. Ib og Michael skal i simmen her engang i eftermiddag til deres første tur. Vi skal i vælten i morgen formiddag. Dagene siden sidste opdatering er gået med læsning op mod prøven på det tekniske kursus, så det har været lidt sparsomt med energi til opdateringen...sååå fra nu af ser skemaet ud som følger. Lørdag: SOP (Standard Operating Procedures) træning i simmen. Søndag/mandag: Skemafri. Tirsdag-Lørdag: SIM-pas og det skal nok blive ganske ganske ganske ganske sjovt/spændende/underholdende og udfordrende. Den fritid vi har bruger vi (Ib og jeg) på at suse rundt med vores legetøjs microhelikoptere...skidehamrende sjovt og en fantastisk måde at koble hjernen af på! Nu vil skrive et par mails og begynde at læse lidt inden jeg tager ud på FlightSafety og tørtræner lidt i papjageren...rigtig god KrejsanHimmelflugt til jer allesammen og så ud og nyd vejret...

 

8. maj 2007

Dag 3 på Typeratingen...var en lang en af slagsen...ned til morgenmads buffet som vi plejer og med bussen klokken lidt over otte til 5 stive timer med electrics. Det er bestemt ikke det jeg er allerbedst til i hele verden, men viljen til forståelse er der og det er jo bestemt ikke dårligt da;-) Nej, det gik ok og DC, Fixed frequency AC og wild AC (der genereres af AC generatorer i forbindelse med  propellor reduction gearbox) er da heller ikke SÅ piklesvært at hitte ud af. Over middag gik vi videre med det dersens AC og videre til fuelsystemet..det viser sig at drengene hos DeHavilland Canada spilme har tænkt sig om da de lavede krabaten her...der er mange ting som virker nemmere end på King Air´en og det er jo fint. Efter teorien havde vi en time i simmen med Amir for at se hvordan de failures vi snakkede om på klassen ser ud i praksis. Superhamrendeknaldsejt...og vi var hjemme lidt over 18. Min aften gik med lidt Anden og "tal for dig selv" og lidt læsning...

 

7. maj 2007

Dag nummer 2 i den den 4-motoredes tjeneste...vi skinner som kattepis i måneskin, når vi tropper op i vores snehvide uniformer, med hver sin flightbag, pomfritter på skulderen og vandkæmmet hår. Vi har mødt de andre på vores "DHC-7 initial course" og de tæller prominente figurer som 2 tidligere US army Black Hawk piloter, der vist gerne vil flyve FW og en tidligere 747, check kaptajn, der har boet de sidste 25 år ude i verden og gerne vil have sine børn i canadisk skole...sjovt og spændende at få nogle historier ud af de drenge. Dagen idag har også været en af de korte af slagsen...vi har snakket om lys, internt og externt på flyet og har genemgået den overordnede plan for vores forløb. Ib og Mikael har lige ringet..vi skal ned skal ned og have dagens sportsøl...yderst velfortjent, da Ib og jeg har tæsket rundt og spillet skumtennis...6-4, 3-6, og 9-7 i skribentens farvør...været i hotellets pool og har løbet 800 meter på et løbebånd...christ, jeg er i skidt form. Dagen i morgen bliver en lang en af slagsen...teori hele dagen, der bliver sluttet af med en time i simmen for at få tingene cementeret i praksis...fantastisk måde at gøre det på. Såå...ned og drikke en Lager og så op og læse lidt mere og så på langs...

For at det ikke skal være løgn, så spiller The Killers (se tråden fra igår) her i byen nede på Air Canada Centre...spøjst.

Nat nat...

 

6. maj 2007

Tjullahop og hejsasa!!! sider på Holiday Inn i Toronto og har lige haft en endnu en fantastisk dag...Lige for at opsummere på mit nye liv, så fistrede jeg til Grønland sidste mandag...en fin fin tur, hvor jeg havde selskab af Henrik, en meget fin Søværns kaptajn, og ankom som jeg skulle i Kangerlusuaq. Dér mødte jeg den gode TEG, og vi fik en dejlig snak ude foran det legendariske skilt...derefter traf jeg Thomas, som jeg går på hold med. På turen med Dashen til Nuuk havde TEG arrangeret et klapsæde og jeg det var jo bare skidegodt jo! Efter vi landende i Nuuk, blev vi modtaget af vores chefpilot for Dash-gruppen og en skidegod kaptajn, som vi skulle have til den store introduktions-indførelse. Folk har simpelthen været så sindsygt skidesøde og hjerteligt imødekommende og jeg var ude ved Rita, Christian og Jørgen Frank og Concordia og spise i løbet af de første 4 dage. Det har bare været thumbs up hele vejen. Vi ankom til Toronto igår efter en rejse, der bragte os fra Nuuk i firmaets King Air, til Iqaluit - Frobisher Bay, hvor vi ventede en rum tid, da maskinen skulle tilbaws og hente de resterende kursister...dernæst fløj vi med First Airs 727!!!! (jeg troede HELT seriøst ikke at de blev brugt til pasagertransport på den nordlige halvkugle mere!) til Ottawa og med en fin Air Canada CRJ til Toronto. Super fint og sejt.

Dagen idag startede klokken lidt over 7, med morgenbuffet, som jeg havde fået et fint "spis gratis din knold" kort til, da jeg havde klaget over at min værelse ikke duftede specielt godt i går aftes...hvilket det så heller ikke gjorde og jeg er blevet relokeret til et andet, hvilket er ganske ganske fint da! Vi tog ud på Flight Safety med taxa, og blev vist kort rundt af Mr. Knox og dagen gik med små to timer i simulatoren og hvor var det bare fedt...vi har tilbragt en del tid i cockpittet i Nuuk og det er pisselækkert at det på ingen måde virker fremmed...Vi kørte expanded checklists og fik en seriøs grundig gennemgang af de emner vi måtte have spørgsmål til...Vi var færdige her lidt over midag og kom tilbage til hotellet, og gik derefter over til det store Mall, der ligger ligeover hotellet og fik købt en adaptor til EDB-dyret her og nogle hvide T-shirts...Ib og jeg spillede skumtennis ned i "det rekreative område" nede i stue etagen og vi fik lidt at spise og en øl og jeg gik herop og har skrevet lidt på dagbogen her siden da...HIHI i øvrigt fandt jeg ud af at jeg har gået i klasse med trommeslageren fra "The Killers" da jeg var i Las Vegas. Der var et program om dem og jeg synes at der var noget bekendt ved en af dem...De blev lige Googlet engang og Ron Vennuci havde jeg et par fag sammen med..Flinker fyr, der havde et band, der hed Toe Nail...godt gået mand og jeg glæder mig meget til i morgen.

 

22. april 2007

Så er der mindre end 20 timer til jeg tager afsed. Om præcis 24 timer og 10 minutter lander jeg i Kangerlussusaq og skal med Dashen videre til Nuuk. Hvad der sker derfra, kan der kun gisnes om, men den skal vist stå på noget introduktion til firmaet, et par jumpseat-ture og efter planen tager vi til Canada d. 5. maj.

Alt er blevet pakket og hentet af flyttefolkene...og der kommer et par "hold da kæft...det er i morgen.." følelelser skyllende gennem kroppen til tider...

 

2. april 2007

En lille update på FILM-fronten...verden set fra en King Air...og lidt kameratrix. Er desværre blevet nødt til at slette de første entries i dagbogen, da programmet jeg laver det i, ikke gider at lade mig gemme de nye indlæg...sådan er det jo.

Er tilbage i DK og har haft min sidste flyvning på JRO...det var nu lidt vemodigt, men hey jeg skal noget andet, som bliver fantastisk, så humøret er i topform da.

 

18. marts 2007

Hold da op…Som så MANGE gange før, mødes man i en lufthavn. Jeg fløj hjem fra Stansted i går og mens jeg står og venter på 319´eren, sms´er Anders og siger at der er kommet kontrakt fra Air Greenland…sikke da en en fantastisk nyhed at flyve hjem på. Idet jeg lægger telefonen og vender mig om står den gode LOC der og vi følges hjem…dejligt! Jeg kommer hjem til lejeligheden og ganske ganske rigtigt; der ligger kontrakten…og underskrivelsen forevigedes (naturligvis)…den ryger i posten i dag…

Dagen i dag skal gå med lidt jævn oprydning og måske en kop kaffe og en søndags-Politiken. Skal flyve i morgen og tirsdag, hvis vejret vil…og tager til UK igen på torsdag…

 

10. marts 2007

Nå Terkel...Bilen er blevet fundet, jeg er i England og kommer hjem på lørdag, jeg stopper i DAT d. 30. marts og jeg var til PFC i går, så nu kører vi MEIR, BE90 og SEPL ihvertfald 1 (2) år endnu...hold da op, hvor det går. Jeg har naturligvis taget en del billeder og lidt film herovre. Problemet med at få dem fistret ind på hjemmesiden er ikke mangel på vilje, men manglen af Frontpage på min computer...

 

21. januar 2007

…Så tog livet sig endnu en drejning…Og denne gang til det sublime! For lige at fortsætte sidste entry så var Line og Idræts holdets opvisninger faktisk ret gode. Jeg er normalt ikke til den helt apartere “dans en følelses der lugter som en stær”, form for motorik, men det var faktisk RET godt. Bagefter var der fredagsbar…og det er jo altid sjovt sådan noget…Lørdagen var noget med at mødes med Tve, Møl og Næb til en kop kaffe og en sandwich på en café her på Nørrebro. Klokken 17:37 ringer min telefon…det viser sig at være mit livs vigtigste opkald so far!

Den rare mand fra Air Greenland spørger mig om jeg stadig er interesseret i jobbet med base I Ilulissat (Jakobshavn)…Svaret giver sig selv og jeg får et kvarter senere en mail fra ham, hvor han bekræfter hvad han sagde i telefonen! Så Summasumarum! Jeg skal til Grønland og flyve Dash 7…hvad det er for en krabat kan ses her: http://www.airgreenland.dk/index.php?pageid=232. Den eksakte dato kender jeg ikke endnu, men regner med at det bliver engang her til foråret.

 

Det er fantastisk at være vidne til at ens største mål i livet går i opfyldelse!

 

12. januar 2007

Hmmm…sikke en uge. En eller andet røvbanan har nakket min bil. Så hvis der er en derude, der studser over en brun-metallic Ford Escort med registreringen RT 35 521…så send mig fluks et hint derom. Den er hapset ude foran gadedøren mellem lørdag og mandag…Dagen i dag er dog blevet 600 gange bedre i og med at Anders har fået job på Zulu..hihihi…hvor er det fedt mand. Kommer tilbage fra 10 måneder i Norge…holder lidt juleferie og vupti lander et sindsygt fedt job der, hvor tingene sker. Lines idrætshold opfører deres danseact her i eftermiddag…og det skal vi da vist op og se…?  Jeg tror det!

 

8. januar 2007

Yes sir…vi er blevet et år ældre, har fået 8 grå hår i tindingerne og sidder og drikker kaffe ad lib hjemme på Nørrebro. Havde vagten på JRO over nytåret og har da fået fløjet noget.

 

16. december 2006

Mine damer og herrer: Jeg er nu officielt ud-tjekket, timet og tilrettelagt påden lille bandit! Linetraining og OPC vel overstået og nu er næste skridt at tage hende ud og danse i himlen over Europa! Jeg kan levende forestille mig selv med svedige håndflader de første par gange, men alt andet ville nok være underligt. Det er vel her, at erfaring bliver stillet overfor udfordring og man agerer i forhold til forholdene. Et er sikkert; det har været nogle forrygende 2 måneder, livet er vendt rundt og den til tider fremherskende tanke om; ”…det nogensiden blev til noget det her…”; er blevet erstattet af en umiddelbar og stor glæde i sindet. Det er underligt at komme ud på den anden side af 9-11 og opleve den forskel, der er nu i denne lettere flyvske sektion af livet, hvor folk får job og man kan mærke en stor stor glæde for hinandens succes´er. Det er fandenfisme godt at være til...

 

11. december 2006

Nyder dagene herhjemme og drager til UK igen på torsdag og gør, hvis alt flasker sig, min linetraining færdig inden jul…det burde bestemt kunne lade sig gøre.

De indledende små skridt er taget til en elektronisk logbog, der bliver fantastisk nem og ligetil. Hvornår den kommer ud til offentlighedens kendskab afhænger meget af mange ting;-)

Vil lige have mig en kop morgenmad og så ned til ekrk og se hvad der rører sig dernede…rigtig rigtig glædelig tirsdag

 

10. december 2006

Jaaa…livet er spilme stadig godt. Den fantastiske onkel LIM har fået job!!

 

17. november 2006

Sidder i Southend og kunne ikke sove mere. Det har været et par ret gode uger med masser af flyvning i den flotte JRO og har krydset Europa et par gange...Har lige lavet mig en dejlig kop morgenkaffe og venter på dagens dont. Hvor vi skal hen er der ingen, der ved, hvornår vi skal afsted er der heller ingen der ved og om vi overhovedet skal afsted er der heller ingen der kan svare på-). Summasumarum; en tidshorisont præcis som vi kan li´ det. Jeg har taget lidt billeder og lidt film, som jeg vil smaske ind på siden hér når og hvis tiden tillader. Men Mads er en glad røver, som bestemt ikke er for fin til at blive klam i håndfladerne på kort finale i Stansted;-) Ses på grillen dér;-)

 

4. november 2006

Så for den. Mine damer og herrer; MADS HAR FÅET JOB!

Efter lidt over 5 år, 3 måneder og 27 dage, har jeg fået stilling som fragttrold på en King Air i England. Jeg tager derover d. 11. og skal på Line Training derefter og burde være fuldt operationel primo december. MEGET mere følger naturligvis. Så hvis jeg går rundt og er mærkeligt fraværende og smilende...så ved i hvorfor. GD, det er godt

 

27. oktober 2006

Lige hjemvendt fra 12 dage i Ægypten...vi har gjort mellemnavnet ære og været under vandet i mere end en ganske standard dansk arbejdsdag...det har dælme været fint. En lille up-date på SelfSupportForum´et...det virker det skidt;-)

 

6. oktober 2006

Er tilbage i DK igen, lidt opdateringer på LINKS-siden, SelfSupport forum´et, en ny dansk version af logbogen under Aviation Hot Stuff, og et generelt godt humør præger dagene. Hvorfor...? Der kommer snart en god forklaring.

 

11. september 2006

Så for den, så sker der noget. Sidder 265 km. ude i nordsøen og hygger mig på min nattevagt som radio-opreratør. Spændende som ind i H. og når man nu er B- menneske , så er det jo godt nok jo. Ikke det store at berette på stående fod, men det kan være, at der sker noget snart. Hvem ved. Hejsa.

 

8. juli 2006

Så kommer dagen, hvor der jo er sket en smule. Har været til MEPL PFC i torsdags og bestod og synes selv at det gik som det skulle...og det gjorde det så også. Skal en smuttur til ekvd med BSF i morgen og glæder mig til en hyggetur over landet. Ny ting...René Fleischers ”Receptiontest Song” er lagt på hjemmesiden med kunstnerens tilladelse minsanten. Hør og hent den under;Strange Things…  Hihihi...så fik jeg en sms om at beskeden;JEG ELSKER MADS BORK  erblevet set på et plankeværk ved Møns Klint....who ever she is...she must be a nice person, with excellent peopleskills;-)

 

23. juni 2006

Så for den...laaaaaaaaaaang tid siden, at der har været opdateret. Sikke da noget. Jeg har været travlt optaget af 14 dage på ”Syd Arne”, tabt 3 kg. med at gå 120 km. som brandvagt, sniksnakket med Dancopter og skrevet kompendie til det N-JOR kursus jeg kører i denne uge. Havde en fed fed tur til Taasinge med COB fra Air Danica i søndags (og STORRRRRRRRRT tillykke til Ham, SØP og LAM  med PPL´et) med formationsflyvning, anflyvninger til Frisenvænge, hvor der stod en fin og meget stor markvander i umiddelbar nærhed af banen. Vi så den godt!! En lille billedserie og 3 film på FILM-siden under skoleflyvning er dramadokumentarisk billeddokumentation. I morgen er det. Skt. Hans og vi skal mødes lille grimme dværg John og se på piger og træ, der brænder. Tjullahop og komfallera-hurra.

 

15. maj 2006

Jeps, så er det blevet officielt godkendt. BE90/99/100 og 200 PIC ratingen står skrevet i certifikatet. Det ser fint ud kan I tro;-) Humøret er fint fint..får besøg af Søren Jr. i aften og måske også af den gode VOK. Skal flyve hele ugen, om vejret vil forstås.

 

13. maj 2006

Hjemvendt fra det tyskeste tyske med en King Air rating i bogen. Najs. Det har været 15 gode dage, med 3 gæve drenge som medspillere. Mere om selve kurset plus film og billeder er to come.

 

12. april 2006

Så er version 1.0 OG 1.1 af IFR bagsiden på cyber streeten. Og så har vi holdt møde idag, os 4 gæve gutter, der vælger at aflægge Tyskland en visit her om 14 dage. Det bliver bare godt...

 

11. april 2006

Såååh...Mads er blevet 4-cifret...rundede min time nummer 1000 mandag. Klokken 14:55 Lokal tid, oprandt dagen og tidspunktet, hvor jeg havde tilbragt 1000 timer i luftfartøjer og simulatorer. Wauw mit liv er for fedt...

 

6. april 2006 Så er the medival medical i hus igen..Det gik som det tilsyneladende skulle. Skal til min anden I-instr. gennemgang i morgen og forhåbentlig kan det også blive til en flyvetur...meeeeen nu ser vi. King Air kursus er sat til at starte d. 27. april i Mönchengladbach...uuhh..det bliver godt. Heps.

 

4. april 2006

Update på Links siden.

 

3. april 2006

Lille update på Strange Things From An Even Stranger World...siden.

 

1. april 2006

Oki Dokie...så er det blevet forårsmåned nummer 2 med besøg af Jehovas Vidner, der frejdigt ville oplæse en passage af en bog..havde ikke tid...skulle noget andet.Tidshorisonten er nu lagt for et spændende forår...Er startet på I-Instruktør uddannelsen i onsdags og det går der vel et par uger med...spændende at blive udfordret igen.

 

16. marts 2006

Heeeep...tilbaws efter en periode med travlhed en masse. Den har stået på flyvning, med lidt flyvning ind i mellem kun afbrudt af korte pauser med flyvning. Når jeg har haft fri har jeg slappet af med at flyve...og det er jo fint. Har været en tur i østblokken (Finland, Rusland og Estland) her i sidste uge. Fedt og spændende! Sad solidt placeret på haleplanet i starten af turen, men fik bestemt møvet mig op i højresædet, og fik fløjet flightlevels i meter...landet på en snedækket bane i Petrozavodsk og mødt nogle spændende mennekser. Links siden er opdateret med et link til musmus i Grønland...Hygge...

 

21. februar 2006 Hmmm...igår kom brevet fra WF...desværre ikke noget godt og rart som jeg havde håbet. Men, hey...sådan er det og vi ser fremad...Update på links siden...Se den skrupskøre AFIS-tosse og hans Iserit-side, men bare rolig han varsler snart en ny en af slagsen...

 

16. februar 2006 Ny up-date i Strange Things From An Even Stranger World...Ingen afgørelse endnu...

 

11. februar 2006

En lille tilføjselse på Links-siden...Hvad mon posten bringer, ringer han altid to gange, og i så fald mon hvorfor? En lille rettelse under Aviation Hot stuff...se hvad det er...han havde ikke brev med idag heller...sååå, fremfor at stå på jubelscener, vil dagen hinbringe billedophængning, og lidt hjemmeside fifleri...Ingen flyvning så vidt vides, da hele verden er tåget inde...

 

10. februar 2006

Så er det spilme blewen weekend...skulle have været i Maribo og Sønderborg, meeeeen kombinationen af en P28A, skyer og minusgrader falder ikke inde for kategorien: "Totalt i orden", så vi blev hjemme. Har spist morgenmad med søsteren, der fylder 25 idag og der er døbt kalas og tjuhej i aften på Asminderødgade. Opdatering af EKRK VFR, bagsiden, nu også en version 1.2.1 og 1.3. God weekend allesammen og enjoy...og nej, Widerøe afgørelsen er ikke mig bekendt endnu;-)

 

9. februar 2006

Stadig ikke noget nyt fra La Norwege..der er nok gået kludder i posten...nej, jeg tager det så cool calm og collected som man nu kan.

Sidder og fifler lidt med siden her og drikker nescafé...

 

8. februar 2006

Venter stadig spændt på svar fra De norske helte...og magiskemads.dk er flyttet til en ny, størr e og forhåbentlig bedre server. Linksne på siden er ikke HELT up to speed, så hav tålmodighed, da de bliver rettet til senere i dag. Nu vil jeg hoppe i bad og fise til Roskilde og briefe unge vordende piloter udi navigationsplanlægningens ædle kunst...

Tjullahop...

 

6. februar 2006

Lille update på links fronten...

 

20. januar 2006

Årets første entry...eneste nye er at; jeg skal til Oslo på søndag...er varslet og nerverne er kampklare. De er blevet godt briefet om at holde sig i ro, indtil alt er klappet og klar. Der er barslet med BETA versionen af min IFR bagside til Pinto-boardet og "DOWNLOADS" siden er omdøbt til "Aviation Hot Stuff". Glædelig Weekend alle sammen...Og jo, Hans Musmus-Musse-Dolph-Dødsdrom-Mouzynsky skal være far til september...og jo...det er en gave til menneskeheden....;-)

 

30. december 2005...og jeg er netop fyldt 30. Mærkeligt ikke at blive spurgt om ID mere, jeg regner med at klippe snoren mellem mine vanter og jeg skal snart til at have slettet det 11-tal under næsen...ses vi...det tror jeg nok vi gør...

 

29. december 2005 var dagen hvor livet tog en drejning til det positive...jeg har langt om længe fået opsporet titlen på den sang, der har redet mig som en mare de sidste 3-4 år. Hvad det var for en...Luxembourgs melodigrandprix bidrag fra 1967 "L´amour Est Bleu". Hvad gi´r i mig? På den sidste dag i mit liv som 20-something åring skal jeg reddes på målstregen af en franskkvædet pre-hippie-gør det selv sang...men den holder..og det siger vel mere om mig end om den sang...men iih...hvor er jeg dog glad  for det. Stik lige over på selvhjælps forumet og hjælp Søren med den sang han ikke selv kan greje...

 

28. december 2005

...ja, meget at sige og skrive om...jeg skal til samtale hos Widerøe d. 23. januar 2006 klokken 10:30. Billetten er købt, og det bliver da spændende...det gør det da. Juleaften blev holdt i Faaborg og traditionen tro, fes vi til Billund og blev et ømt hoved og skudsår rigere. Fantastisk ting sådan et paintball gevær. So ein Ding muss ich haben...I skrivende stund er humøret fint og højt...jeg skulle have fløjet de sidste to dage, men ligningen: skyer + negative temperaturen, sat over for en P28A uden de-ice, giver et negativt resultat, og vi har derfor valgt at blive på jorden. Fredag åbnes dørene til lidt kalas uden det store halløj her på domicilet, så kom da forbi og få en hvedeøl eller en gang rosinboller...

 

24. november 2005

Opdateret med en ny version, med rettede slåfejl og mangler...tak for in-puts´ne...

Ikke det helt store nye at berette...

 

21. november 2005

Opdateret med en bagside til pintoboardet. Se under downloads...

 

7. november 2005...

Så er vi ved at være  på toppen igen. Havde jo en lørdagskage med en bund af bryllup i Horsens og fyld bestående af at gymnasiebal af de gode.  Alt var godt.. Nyr og Tina sagde gav hinanden deres trolovelige JA i Vær kirke og folk var i enormt godt humør...alletiders. Jeg var nødt til at smutte klokken 17, da jeg var lovet væk til anden siden i Faaborg jo. så med godt humør i hovedet og en bil, hvis nærlys drillede lidt, ankom jeg til faaborg og tog op og hentede 10 mand høj hos Mette i Diernæs. Resten er et tidsløst smil, hvor alle syntes at være med på det faktum at "For filan da, vi har det godt..." og vi rundede det hele af på Heimdal mere spirituelle end da vi ankom til FG....sådan skal det være.

 

3. november 2005...

Ja jo...Det forlyder at Mads har bestået optagelsesprøven i Oslo!!!! Efter lidt ventet i krogene og trasken rundt i uvished, tog jeg mig i nakken og ringede til WF og fik telefonisk bekræftet at jeg var videre. Der var sendt brev til mig i forgårs (det er ikke kommet endnu melder Søsteren...) og jeg vil mandag få nærmere info ang. samtale...tid og sted vil jeg gå ud fra. Så humøret er forrygende....90% af max..de sidste 10% kommer i det sekund, jeg ser brevet og ved at det passer. Sååååå...livet er godt, jeg lander i Esbjerg i morgen eftermiddag og fistrer til Faaborg, hvorfra jeg agter at fejre julens komme og lidt ekstra...!! JUHUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUu

 

29. oktober 2005

Tidligt oppe for lige at sende et par mails og for at gå i kødet på toldvæsenet i Kastrup. De skvaddermikler har holdt mine nye fiiine solbriller stangen i 7 dage...noget med noget importtold...jamen så send mig da et girokort for H....Jeg bliver simpelthen så "Grrrrrrrauuuww" over det bureaukratiknald...

Godt, så er der raset ud. Her i skrivende stund klokken 06:09LT er der stadig intet nyt under solen. D.v.s. hverken godt eller skidt...eller... Uvisheden har været et nært bekendskab de sidste par år og jeg er blevet godt akklimatiseret til den...

Hav en dejlig weekend..og jeg tror ikke at vi får respons fra WF her i løbet af weekenden, men sandsynligvis først tirsdag eller onsdag. Weekenden skal bruges på arbejde og Bingo i morgen aften...herre-hyggeligt..dér;-)

Hej med Jer

- Mads

 

28. oktober 2005

Klokken er18:26 herude på Syd Arne og der er endnu ikke kommet hverken ja eller nej fra Norge...Venter med spænding og skal se Indiana Jones i aften...tju hej.

I øvrigt...sikke da en overvældende interesse, der er for svaret...tak skal I have allesammen...det er sgu næsten alt for meget...

 

27. oktober 2005

Endnu en dag uden svar, men med spændingen stødt stigende. Klokken er 21:31 og endnu en arbejdsdag ligger og logrer om hjørnet og humøret er ganske ganske udmærket...og vejret har været so wie so her idag, med tåge eftefulgt af det dejligste solskin. Lækkert. Skriver igen i morgen...come answer or not.

 

26. oktober 2005

fra og med idag der spænding at spore. Fra og med idag vil der komme svar fra Widerøes Flyveselskap om jeg er kommet videre i puljen, eller om jeg skal fortsætte livet som hidtil. Her klokken 12:53LT er der ikke kommet svar...skal nok poste info derom når der er noget at berette.

 

11. oktober 2005

...Er dagen, hvor jeg drager mod Oslo til optagelsesprøve ved Widerøe...spændende?...det tror jeg nok. Glæder mig til, at berette om hvordan det er gawn. Endvidere har jeg barslet med et forum, og der er allerede én post...det går stærkt...heya...

 - Madsen

 

15. September 2005

Efter hilsenen fra igår om jeg må brænde op i helvede, grundet mangel på opdatering af hjemmesiden, er jeg nu gået i eksil og overvejer en straffeaktion mod forårsageren...jeg var bange, skræmt, rystet og en lille smule gusten over mangel på situationsfornemmelse og pli, indtil at jeg syntes at nu måtte det være nok, hentede et IP-program og fandt ud af hvem IP-adressen tilhører...HAHAH...vengeance is coming your way Sulut..

Ellers går det godt...havde 24 dage off-shore i rap, hvilket var dejligt..livet er jo til at gå til, når man kun skal arbejde og ellers bare skal være...super. Opdatering af film-siden med "Extreme Lift Device"...se den før ham ved siden af...der vil blive talt om den i de små hjem..Weekenden byder på Fyn besøg, hvor den gode Rød og resten af Fyns-malerne udstiller i Faabs..og så skal vi ellers nyde hinandens selskab...Møjn Heine

 

27. Juli 2005

Så for den...Livet har taget en drejning af de store. Jeg sidder i skrivende stund på den amerikansk ejede produktionsplatform "SYD ARNE" beliggende næsten stik vest for Stauning lufthavn i en distance af 250 kilometer. Her arbejde jeg på 11. dag som stilladsarbejder og Rigger for Esbjerg Oilfield Services (EOS) og har det godt med at være fysisk aktiv og arbejdsom. Foråret har virkeligt været godt for Madsen hér...jeg har fået fløjet  - til tider - Ræven ud af buskene hos AirDanica i Roskilde og prøvet at få hybelen til at se sådan nogenlunde ud. Man kan kun gøre få ting ad gangen, så alting er ikke på plads, men det kommer de....Hvis DanCopter og vejret vil, lander jeg i Esbjerg på fredag d. 29. og skal ud og flyve allerede lørdag...nu vil jeg i seng..endnu en 12 timers arbejdsdag venter lige om lidt....Hepsan Hopsan...rejsende onkel Mads

 

21. april 2005

Så drenge og piger...Mads er tilbage in Naboskoven..2200 Nørredizzle...for real..dér

 

26.februar 2005

STORE FLYTTEDAG er oprunden og den sorte VECTRA holder bissende, opildnet og klar ude i indkørslen. Den vil bringe mig over broer, vand og landskab til Christianshavn, hvor jeg indlogerer mig fra og med i morgen...Det bliver et forår med vand, solskin, flyvemaskiner, gode mennesker og en generelt godt liv. Smutter...skal have pakket det sidste..heya

 

19. februar 2005

Hej allesammen...jeg er i England for tiden og hygger mig med lidt aviative sysler. Jeg er tilbage igen i DK paa tirsdag og flytter der efter til Kbh.

Madsen

 

13.Februar 2005

Så er der gang i sagerne...et nyt logo til et eventuelt nyt firma...

 

15. Januar 2005

Hej igen...midt i slankemåneden er jeg i Faaborg igen omend kun på weekendvisit og på afbræk far den travle hverdag som AMU-kursist! Yep Madsen skal være stilladsmads og skal forhåbentligt snart off-shore og få lidt arbejde fra hånden. Der er lagt billeder og film ind på siden fra vores forsøg på at hænge et nogle aluminiumsrør op under nogle I-jern i Esbjerg..lyder det underligt...det var det ikke! Humøret er faktisk ganske fortrinligt for tiden. Vejret er lækkert at være ude i, der er gode mennesker omkring mig og uden at sige for meget, tror jeg faktisk nok at det skal lykkes mig at komme i luften i år...yep..jeg tror på det igen;-)

 

9. december 2004

Er nu i Danmark igen. Det spandt ikke helt af som det skulle med de planer der syntes så sikre...sådan er livet jo en gang i mellem. Meeen der kommer nok til at ske noget godt inden længe..kan man jo håbe på og arbejde efter...

Jeg er gået igang med den langsomme og lange proces med at revidere hjemmesidens indhold og til dels også udseende...ingen datoer nævnt, derfor ingen, der kan overskrides...

 

14. november 2004

...en lille kort briefing om at jeg tager til Norge her senere på dagen for at få min instruktørrettighed fornyet. Det er yderst tvivlsomt at jeg vil kunne nås telefonisk, meeeen mon ikke at der findes en internetadgang deroppe...

Jeg er hjemme igen på torsdag d. 18. møjn møjn.

Der er ikke sket det helt store på hjemmesiden, men der burde jo snart komme billeder fra Egypten..eller...

Madsen

 

7. september 2004

Tilbage igen...efter en fornøjelig weekend, med sejllads i isfjorden, landskamp, bingo og meget andet. Ulrik - vores gamle kok, der har været i Thule og arbejde, kom tilbage fredag for en ganske kort bemærkning. Han og Naja flytter til Qaqortoq, hvor Ulrik har fået job på hotellet som...ja, som kok. De tog afsted i går middag og skal starte et nyt liv sammen...fabelagtigt og al lykke til!

Jeg selv er stadig ikke afklaret over hvordan og hvorledes kortene skal spilles...mange tanker og overvejelser bliver stillet op overfor hinanden og det går der sandt at sige meget tid med. Så til alle Jer, der har skrevet mails, men ikke har fået svar på dem, så må I undskylde at jeg måske ikke har svaret på dem endnu.

Narsarsuaq er med ét slag gået tilbage til en tilstand uden guider, turister og sommerarbejdere. Banen er reduceret i sin længde grundet banereperation og åbner i fuld længde d. 6 oktober, såååå her er en smule stille, hvad angår flystøj i disse dage, men sådan er det jo.

 

1. september 2004

Jeps, tilbage igen efter en underlig sommer, hvor intet blev HELT som det skulle være, men heller ikke var helt skidt...

Jobbet som jeg havde håbet på at få i Danmark var der ikke og det fik sandt at sige den gode Madsen en lille smule ned med nakken. Så en god del af sommeren gik på hæld i regnvejret i en lånt lejelighed på Østerbro, hvor den fine hunkat Tilde og Mads pjattede rundt.

Så en fredag i slutningen af juli fik jeg mit gamle instruktørvirke tilbage igen, dog kun i 7 uger, her i Narsarsuaq og er tilbage i gamle vante rammer.

Vores AFIS-hold er på banen igen og denne gang med 10 vordende aspiranter, der klarer skærene på glimrene vis.

Jeg tager til Danmark igen d. 6. oktober, og drager afsted med den ganske familie på ferie d. 8. og er væl 10 dage. Det bliver spilme lækkert...

På denne første efterårsdag er Dolph og Søren Jr. kommet tilbage til storstaden, og det er godt...Johannes fylder 30, solen skinner, og lige om lidt skal vi mødes og drikke hjemkomst skål...Alle tiders!!!

Hvad de nærmere planer er, er ikke fastlagt endnu...men der er lidt i ovnen...skal nok berette når der er lidt mere på bedding...

 

10. juni 2004

Så er der 5½ dag tilbage af det grønlandske eventyr. For denne gang ihvertfald. Jeg kommer til Danmark på onsdag d. 16. juni og har næsten fået det som jeg kunne ønske mig. Næsten et sted at bo og næsten et arbejde. Intet er - i skrivende stund - sikkert endnu, meeeeeen mon ikke det nok skal flaske sig. Dette er efter al sansynlighed den sidste dagbogs indskrivning herfra Narsarsuaq and will be the last transmission...

 

Mads Bruhn Bork, 301275, Narsarsuaq, Sunny Southern Greenland, signing off...

 

19. Maj 2004

Mor hun har fødselsdag idag...dejlig som hun jo er...

Her på siden er der sket følgende tiltag: Fjernet flyvelinket og erstattet det med et andet, som nok skal vække en smule undren...og et hiv eller to i smilebåndet.

 

12. maj 2004

Jeps tilbage igen efter et langt hårdt slid af en tjenesterejseri....Optagelsesprøver en masse i DK, Kangerlussuaq og Nuuk med en masse mennesker, det ene mere spændende end det andet.

Jeg har lige købt nyt kamera - et Minolta Dimage A2 - som jeg er fuldstændigt forgabt i og det kan en milliard ting, som jeg ikke kan...såsom at tage billeder, men det skal jo nok læres på et tidspunkt...ikke på vilkår om jeg giver mig...det skal nok læres.

Der er da lidt nyt i det, men det skriver jeg om en anden dag. Nu vil jeg ringe til Andreas i Ilulissat og derefter vil jeg mærke dynernes kærlige favntag.

 

NatMadsen

 

21. april 2004

Jepsen...dette er dagen hvor jeg hopper til Danmark. Det årlige PFC og medical skal gøres igen, så jeg er i Danmark fra d. 21. april til d. 4 maj. Jeg vil være til at få fat på på tlf. 60 61 03 02. Der er sket en masse ting, som der vil blive beskrevet senere..ikke nu...hep hep

Madsen

 

11. april 2004

En lille kort besked om at jeg stadig er i live...selvom kroppen og jeg er blevet uvenner...den mener at en god gang hovedpine, er en fair betaling for den mængde alkohol, den skulle fyldes med i går. YRKS!! Grunden er jo da den, at der var påskefrokost og vanen tro var det ikke askese, der styrede det. Vi startede klokken 13:00 og lukkede og slukkede klokken henved 05:30...sååå, det var dejligt. Jeg skal da også lige huske at nævne påsketurneringen, som blev afholdt torsdag og fredag. Labert arrangement med bordtennis, dart og billard og som Madsen

 

20. marts 2004.

FANTASTISK dag idag..minus 2 grader og høj solskin, så afsted det gik ud i det vilde, og op til det vandreservoir og op ad signalhøjden for at se Sikorskyen lande her for en halvanden time siden...meget smukt! Nyt tiltag kommer snart...med dagens billede fra Narsarsuaq og hvis alt klapper så en vejrrapport ligeså, men det finder jeg lige ud af.

 

18. marts 2004

Jepper...flere billeder fra det barske og menneskefjendske Arktis. Se under billeder og Naturpatruljen og kig nederst på siden. Der er kommet kommentarer til de store billeder i "HOW TO SURVIVE IN ARCTIC"...Beretninger fra den virkelige verden skrevet af virkelige mennesker til almindelige mennesker

...eller...

Vi har idag kørt pas 11 i den store simulator saga, og ingen fly faldt ned...eller DET gjorde de så...ca. 15 procent, hvilket må siges at være ganske udmærket alt taget i betragtning...vi har også været meget sløje på det sidste...bum bum bum...tjum tjum tjum....vi snakkes og forresten så kommer jeg jo til Danmark d. 21. april til det årlige flyveshow på riget.

Madsen

 

 

11. marts 2004

Så er der et par videoer derude...

 

9. marts 2004

Ja, så er det med vemod at den gode Jesper drager sydover og forlader os....meeeeen lur mig om det bliver for stedse...jeg tror det næppe. Vi er gået ind i uge 3 med simulatorforløbet, og har idag passeret halvvejen på vej mod endt uddannelse i Narsarsuaq!!! Jeg må give mig hen og sige at det spilme er noget sjovt noget. Som pilot er trafikbillede ikke noget man opfostret til at have, men jeg må sige at mine dage som instruktør i landingsrunden i Roskilde har givet andet end gode oplevelser. At være skulle være klar over hvor 7 VFR-fly og en enkelt eller to IFR-approach er placeret i forhold til hinanden kan jeg bruge til noget heroppe. Lidt sjovt at sidde på den anden side af radion. Vi må jo ikke give ordrer (se Hvad laver han deroppe ovre til venstre). Simulatoren foregår som en 2-D simulator, der er delt op i 2 forskellige dele. Vi har tårn-delen, der er så tro en kopi af et tårn som muligt. Der er de basale radioer, telefon, vejrskærme og telegram-programmer, der benyttes ude i det virkelige liv. Og der er endda skrånenede vinduer! Foran tårnet har vi en skalamodel af Narsarsuaq lufthavn, med taxiveje, banelys, taxivejslys hindringsbelysning og en PAPI til den ene bane. Og så er der ellers linet op til den helt store gang stressmanagement. Jeg må sige at jeg ikke synes at det er svært, men sådan er det jo med alt indenfor flyvning. Der er ingenting, der er svært, der kan bare være en pokkers masse ting på en gang...og det er det, der kan være hard to handle..sådan er simmen også.

Som billederne viser, har vi været ude og sige bang-bang et par gange, og minsanten om ikke at Hans´ kamera har videomode...og minsanten om ikke at Madsen har fået lov til at publicere dem hér på nettet.. sååå indtil videre er der kommet 3 op. Tryk på linket, hvor skoleskibslinket var før og der skulle være noget at kigge på.

Madsen

 

4. marts 2004

Nye billeder ...noget natur med metal og knaldeffekter.

 

1. marts 2004

Og så kom det forår...lyset er blevet blødere og der er kommet mere af det...solen har skinnet i dag...og vi har haft besøg af 5 Shorts 330 fra den amerikanske hær, der lige skulle tanke og videre til Island. Der blev spurgt om hvor de skulle ende henne...meeeen det vill de ikke sige, til trods for at deres khakitøj og desert survival suits var et give-away. Overvejede at afgive bestilling på sand til sandkassen heroppe, men tænkte at det nok var et no-go item...

Den anden uge af simulatoreventyret har taget sin begyndelse, jeg skal først på på tirsdag, så jeg har rigelig tid til at lære af de andre...

Das war das....hurra og velkommen til foråret...

 

24. februar 2004

Så kunne jeg lære det....4 fag på 13 dage..liiidt stolt er jeg (klap på skulderen) over at nappe en gang Meldetjeneste, Geografi, Generelle Forskrifter for AFIS og Flyveinformationstjeneste. Den sidste kom (den skal lige til censur hos SLV) igennem i søndags. Det har været fedest at lære igen...og jeg har mangen en aften krøbet til køjs med en gang BGBWZTZX, CYQXYSYX og procedurer for informationer til afgående hhv. ankommende IFR og VFR luftfartøjer, alarmeringstjeneste, hvilke ruter, der går hvorfra og hvortil i Grønland og en lille milliard andre ting. Vi startede simulatoren op igen hér i går og alle har nu været igennem pas 1 og nogle med pas 2. Indtil videre går det vist udmærket. Jeg har ikke med beordrende toneføring gelejdet de flyvende tingester ind i fjeldsider eller ladet dem skrabe malingen af hinanden. Jeg har ikke simulator i morgen, og skal lige have ryddet op efter de sidste par ugers forberedelser til hele forløbet.

Bum bum...det var vist det tror jeg...på billedsiden er der kommet lidt billeder fra Thomas´ PPL-eventyr i sommer. Bedre alt for sent end aldrig, som vi siger i Faaborg...eller...

 

 - Madsen

 

14. februar 2004

DA DA DAAAAAHHH.....

Så er der "nye" billeder...i hvert fald billeder fra i sommer. Jesper (VOK) og jeg gik en tur til isen...og tilbage igen forstås...se mere under billeder. Billederne fra Thomas og Mads´ PPL Danmarks tour ligger lige og venter på den sidste kærlige hånd fra en labert billedbehandlingsprogram, og kommer ind og luner sig på billedsiden inden 14 dage.

Jeg sidder og er den flinke elev, der giver bolcher og æbler til læreren.

Indstillingsprøve i Generelle Forskrifter for AFIS og Flyveinformationstjeneste idag...det gik godt..et snit oppe i den pæne ende...og det kan vi jo godt lide...så ser vi hvordan det går på tirsdag, når der er eksamener...

 

Hep

 

7. Feb. 2004

Jepper, og velkommen til 2004. Efter en lang velfortjent juleferie, er jeg på 3. uge tilbaws i NSSQ, hvor vores ggooooooode ven Føhnen er kommet for at blive lader det til. I tiden jeg har været hér, har det blæst…bum bum..ca. 670% af tiden og grundet manglende tætningslister i mine vinduer jeg at oprette et sandblæsningsfirma inde i stuen. Ikke nok med at det har blæst og der derfor ikke er noget sne tilbage på jorden…så er det så blevet ufatteligt glat…ikke noget vores Iveco-bus med baghjulstræk er udpræget begejstret for.

Nok om vejret. Der er jo sket det store at jeg skal starte som AFIS-operatør. Efter lang tids "tænken tingene igennem", skal jeg nu sidde i tårnet og bestride posten som AFIS-operatør. Beskrivelsen af hvad AFIS laver, findes under "Hvad laver han deroppe" ovre til venstre. Planen er at jeg skal til 4 eksamener i næste uge igen, derefter i simulatoren sammen med resten af eleverne. Når det forhåbentligt er bestået, skal vi evaluere og lidt lækkert i april måned, hvorefter vi starter et HIS

(Heliport Information Service) kursus hold op, som kører i juni og halvdelen af juli måned. De præcise datoer kender jeg ikke. Der skal jeg så følge med i undervisningen og uddannes som vejrobservatør af guds nåde. Hvis alt går vel, skal jeg i praktik i løbet af sommeren, meeeeeen…der skal jo da også holdes lidt ferie på et tidspunkt…mere om det senere.

 

Slut

 

Madsen

 

10. nov. 2003

Tjooh...frosten kom var hér 10-12 dage og blev så varmet op af den frække Føhn vind...tsk tsk.

Sidder hér klokken er lidt over ni, er en halvtræt fætter og vælter nok på køjen her inden alt for længe. Tiden er jo som sagt gået med raske skridt....

 

Der er ikke de helt store nyheder heroppefra...Men der er en ihvertfald én , der er værd at nævne. Nikolaj fra flyveskolen har jo fået job...og så et godt et af slagsen. Han er kommet igennem hos det irske Ryanair, har været på simulator, og har lavet sine obligatoriske landingsrunder og er nu klar som bare filan, til at flyve selfloading cargo, der synes det er billigt at flyve. Ikke nok med det...Han er skam også blewen far. En bette sag ved navn Frederik. Tillykke med det Nyr...du skylder mig en cykel.

Hopper igen...skal have lukket vinduet inden de 40 knob med sand fylder sofaen helt.

 

18. oktober 2003

Ja, så er det tid til at berette om tiden siden d. 25 juni. Har været i Danmark på ferie og har skolet Thomas til PPL. Der kommer en side med billeder derfra om ikke så forfærdentlig lang tid.

 

25. juni 2003

Ja, det blev ikke søndag men derimod onsdag, skriften skulle nedfældes. Vi vandt (læs: lammetævede) Air Greenland med 5-1. Vi havde modvind i første halvleg og de formåede ikke, at udnytte langskudsmulighederne...jeg mener vi klockede 35 kts. vind (18 sekundmeter) fra øst med en masse regn i. I øvrigt den første deciderede gang regn i år. Ren balsam for planterne og træerne - og desværre også for myggene. Det skravl. Men altså ved halvleg stod der 1-0 til GLV. Air Greenland gav op ved 3-1 og så var resten en gåtur i parken. Skribenten hér scorede til 5-1 med et klumpemål..men det tæller jo da det hele ;-) Der er 3 dage til jeg arriverer i Kastrup og jeg er sgu lidt spændt på det hele. Jeg kan sagtens mærke at jeg har brug for at se noget andet. Besøget i marts havde jo et praktisk formål og det var begrænset hvor mange mennesker jeg fik set i løbet af de 4 dage, men det ved jeg at jeg får rodet bod på denne gang. Så jeg ringer skam nok på døren på et eller andet tidspunkt i løbet juli!! Mens jeg er hjemme er jeg til at få fat i på mobiltlf. 60 61 03 02, eller på mur@greennet.gl, hvis der skulle være et eller andet...jeg skriver nok ikke inden jeg rejser og tror ikke at jeg har mulighed for at gøre det mens jeg er i DK...men ihvertfald glædelig sommer til jer allesammen og for filan hvor skal vi komme hinanden ved i juli!!!!

 

Kærligst

 

Madsen

 

20. juni 2003

Tjaahh....idag kom de længe ønskede reoler fra IKEA..smukke er de nok ikke...men praktiske; DET ER DE...jeg har spænderet aftenen med at sætte skidtet sammen og pakke ting ud af kasser...det ligner nu næsten et helt hjem.

I morgen lørdag er det Grønlands nationaldag og det skal fejres på behørig vis. Der er kappestrid mellem GLV (som jeg arbejder for) og Air Greenland (det hedengangne Grønlandsfly)..rygtet vil vide at disciplinerne bl.a. udmønter sig i noget tovtrækning, æggekast, kørestolsvæddeløb og ikke mindst fodbold. Vi har den sidste uge over 3 aftener prepareret vores grusbane...og for dewln da, den er blewn fin!! For Søren da.

Jeg skriver nok først søndag

 

Madsen

 

19. juni 2003

Så er billetten købt! afgang herfra d. 28. klokken 12:30 lokal tid og forventet ankomst i DK omkring kl. 21:00 ligeledes Lokal tid.

 

18. juni 2003

Jeg regner stærkt med at vende snuden hjemad omkring d. 28./29. juni og lander, hvis alt går vel i Kastrup ved 21-tiden...der er jo toldfrit salg på vej ned...så hvis tropper op...så er der slik og kræs til ungerne...og tobak og en dram til de voksne...Har opdateret siden med billeder fra en tur (eller to) fra en tur med DMIs Isrekonogcering, billeder fra Nuuk, billeder fra turen Nuuk- Narsarsuq og lidt lækkert med UL 995...men det kan du selvfølgelig selv se under billeder og Tillykke til PET og ICE, der jo er blevet færdige med ME/IR....godt gået gutter...Far er stolt af Jer…;-